top of page
IMG_2488.JPG

Ceremonier

Anker 1

Længes du efter

Favicon.png

Samhørighed

både med dig selv og andre?

Favicon.png

At tage beslutninger med respekt for dig selv?

Favicon.png

Frihed?

Favicon.png

Fredfyldthed og stilhed?

Favicon.png

Ro?

Favicon.png

Et fællesskab hvor du kan være dig selv?

Favicon.png

Styrke?

Favicon.png

Omfavnelse af hele dig?

Min filosofi og historien ind i ceremoniernes verden

Jeg vil starte med at fortælle dig, at jeg har en gennemgribende følelse af ensomhed. Den har været min følgesvend altid. Har du også altid fået at vide - “du er ikke alene”? De ord har aldrig rigtigt ræsonneret i mig. Jeg har faktisk oftest følt mig allerbedst tilpas i mit eget selskab.

 

Disse første refleksioner over mine oplevelser, vil jeg egentlig invitere dig til at lytte til, i min podcastepisode her.

Dét jeg som voksen nu har fundet ud af er, at jeg har behov for nærvær i alle de relationer jeg indgår i. Hvad end det er nære intime relationer, arbejdsrelationer, familierelationer eller relationen til mig selv.

 

Nærvær er simpelthen nøglen til min sjæls trivsel og modstykket til ensomhedsfølelsen.

 

Så langt så godt - jeg har fundet ud af hvad jeg går og længes efter. Men hvor finder jeg så det nærvær?

 

Jeg vil tage dig med til min aller første cirkel jeg deltog i. Jeg havde søgt lidt rundt på de sociale medier og var gentagne gange stødt på en kvinde, som jeg kunne mærke en tryghed og et nærvær ved - selv gennem skærmen!

 

En dag tog jeg mig mod til at købe en plads til én af hendes cirkler. Jeg kunne mærke usikkerheden og min krop reagerede med kildren i maven og en smule ubehag - for jeg havde stadig tanker som “åh nej hvad vil min familie dog ikke tænke om mig?” og “åh nej bare mine kollegaer ikke opdager, at jeg bruger min fritid på sådan noget hokus pokus”. Men jeg kunne mærke inderst inde, at der ikke var nogen vej tilbage - det her var den rigtig vej for mig.

 

Jeg mødte op til cirklen, blev modtaget med varme øjne og en varm omfavnelse. Jeg var lige ved at smelte - det havde jeg aldrig oplevet før! Hun kendte mig jo slet ikke, men alligevel fandt hun den inderlige varme frem og gav den til mig!

 

Cirklen begyndte og kort tid efter begyndte jeg at græde - glædestårer som fortalte mig, at nu var min sjæl endelig fundet hjem til et sted, hvor der var nærvær.

 

Ensomhedsfølelsen blev sat i baggrunden.

 

Lige siden denne oplevelse, har jeg deltaget i cirkler hos denne varme og omsorgsfulde kvinde.

 

Og lige siden er jeg vokset i mit indre. Jeg bliver sat overfor udfordringer i min ydre verden, som jeg gang på gang møder med en kerne i mit indre, der hver gang bliver stærkere, renere og mere mig, fordi jeg øver mig i at sætte mine grænser.

 

For som min mentor sagde til mig: “Det kan godt være du ikke har lyst til at sætte grænsen overfor andre, men du har behov for det - dit selvværd bygges op og din indre kerne bliver stærkere og renere fra gang til gang”. Disse ord har jeg taget til mig og møder verden igennem dem, for ensomhedsfølelsen vil altid være min følgesvend - dog har jeg forenet mig med at den også er min vejviser, den hjælper mig med at mærke, hvad der er sandt for mig i dette liv.

 

 

Jeg har nu fornøjelsen af at afholde månedlige ceremonier, hvor jeg faciliterer til omfavnelse, fællesskab, ro, stilhed og respekt.

Essensen er at vi holder det fælles rum i stilhed med færrest ord, fordi der i utroligt mange sammenhænge bliver forventet af os, at der kommer utallige fornuftige ord fra vores mund.

 

Men vi glemmer vores medmenneskelige kommunikation der ligger i det rene kropssprog og blot dét at være i nærheden af hinanden. Vores nervesystemer taler sammen, uden at vi behøver at gøre noget.

 

Jeg tror på at vi kan finde fællesskabsfølelsen frem på en langt mere selvkærlig vis, når vi ER sammen og ikke GØR en masse for at finde fællesnævnere i hinandens selskab.

 

Så lad dig selv være åben for at træde ind i et rum, hvor du ikke skal præstere – træd ind i et rum hvor essensen er, at du er til stede her og nu på den måde du føler er sand for dig.

Så du derigennem opbygger din indre styrke til at være den klippe i livet du har behov for at være.

 

Jeg vil glæde mig ualmindeligt meget til at byde dig velkommen til min ceremoni.

 

Kærligst Carina

Tilbagemeldinger fra deltagere

"Tak - jeg gik fra cirklen med sådan en afslappet følelse, som hang ved resten af dagen"

"Jeg tror ikke helt du ved, hvor stor betydning din hjælp har"

"Du må aldrig holde op med at være dig selv - tusind tak"

"Det var sådan en rar og rolig oplevelse - elskede stilheden, stedet med træerne i en cirkel om os, bålet og musikken. Fantastisk aften - tak"

"Det var fredfyldt, befriende"

"Jeg blev meget rørt"

"Tak for i søndags, oplevede det som en meget fredfyldt ceremoni. Alene det at komme i skoven om "natten" og kigge ind i et bål var stort og du holdt rummet rigtig godt - det blev en lille lysning i nattemørket"

"Tak for igår, det var en dejlig seance, god måde at slippe på, med ro ved bål og fællesskab med ligesindede. Jeg elsker flowskrivning, det bliver så meget mere autentisk"

IMG_2449.JPG

Mine forskellige ceremonier

Burn and let Go!

Dette er min ceremoni i fællesskab, hvor du kan glæde dig til:

  • Skriveøvelse ud fra et fælles tema - temaet offentiggør jeg, når vi mødes til ceremonien. På den måde er de ord du skriver ned, direkte fra hjertet og sjælen.

  • Ceremoniel cacao der varmer os og åbner vores hjerter og forbinder os til vores krop.

  • Stilhed i fællesskab - vi bliver forventet fra alle mulige steder i samfunder at tale sammen og sætte ord på alt hvad vi føler, tænker og foretager os. Men en stor del af vores indre healing og styrke beror på stilhed i trygge rammer. For når først vi er stille, så kan vi mærke og høre hvad vores hjerte og sjæl har af budskaber til os. Først da kan vi stå stærkt i livet som en klippe.

  • Tryghed i fællesskab - der er plads til alle og jeg skaber rum for, at jeg og du kan omfavne hvad end du oplever. Jeg forventer ingen ord fra dig - jeg forventer kun at du er dig.

  • Afbrænding af den tekst og de ord vi har skrevet under skriveøvelsen - så vi kan give slip på det der er klar til at væve ud af vores liv. Så der er plads til dét vores hjerte og sjæl har brug for og trives ved.

Varighed: ca. 2 timer

Pris: 75 kr.

Datoer: Se længere nede på siden, med de aktuelle datoer.

Soul 1

Dette er en 1:1, 1:2 eller 1:få ceremoni, hvor du kan glæde dig til:

  • Jordforbindelse og tilstedeværelse - vi starter ud med at finde ind til trygheden i rummet og i hinandens selskab

  • Meditation og visualisering - dette kan tage udgangspunkt i et ønsket emne fra dit liv her og nu, eller du kan lade mig forme visualiseringen efter hvad jeg mærker der er relevant for dig.

  • Ceremoniel cacao - vi åbner hjerterummet for at du kan få plads til at se, mærke og omfavne dét, som du er klar til.

  • Skriveøvelse - jeg skaber en ramme for dig, som du kan udfolde dig indenfor. Dette skaber tryghed og retning for dig.

  • Orakelkort - du får mulighed for at gå dybere i din refleksion over dét der er aktuelt i dit liv lige nu. Jeg er der for at spejle og omfavne dine refleksioner, så du får mulighed for at finde ind til din indre styrke.

  • Fælles refleksion over de oplevelser du har haft under ceremonien.

  • Afsluttende jordforbindelse - så du går fra ceremonien med en tryghed, samhørighed og ro med dig selv.

Varighed: ca. 2 timer

Pris: 400 kr. pr. person

Soul 2

Dette er en 1:1, 1:2 eller 1:få ceremoni, hvor du kan glæde dig til:

  • Jordforbindelse og tilstedeværelse - vi starter ud med at finde ind til trygheden i rummet og i hinandens selskab.

  • Restorativ yoga (2-3 stillinger) - her er der fuldt fokus på afspænding af hele kroppen, så du kan lande blidt i alle de oplevelser du bærer rundt på i løbet af din hverdag. Et modstykke til hverdagens stress og jag.

  • Meditation med visualisering - dette kan tage udgangspunkt i et ønsket emne fra dit liv her og nu, eller du kan lade mig forme visualiseringen efter hvad jeg mærker der er relevant for dig.

  • Deling af oplevelserne under yogaen og meditationen.

  • Afsluttende jordforbindelse - så du går fra ceremonien med en tryghed, samhørighed og ro med dig selv.

 

Varighed: ca. 2 timer

Pris: 350 kr. pr. person

Praktisk

Lokation

"Burn and let Go!"

De månedlige ceremonier afholdes ved en overdækket bålplads i Gentofte.

Ved tilmelding får du selvfølgelig den præcise adresse.

Bålpladsen er til at komme til med enten bus, tog eller bil.

Soul - sessioner

Afholdes hjemme hos mig i Gentofte

eller

Hjemme hos dig

Det skal du medbringe

  • 1 kop (gerne din yndlingskop)

  • 1 the-ske

  • Notesbog eller dagbog, hvor du kan rive de skrevne sider ud - så du kan brænde det over bålet.

  • Kuglepen eller noget at skrive med

  • 1 tæppe, hvis du har lyst til ekstra varme

Tilmelding

Tilmelding sker ved at skrive til mig over mail eller besked på Instagram eller Facebook med hvilken dato du ønsker at tilmelde dig.

Endelig tilmelding sker ved betaling over MobilePay til 22 21 21 11, hvor du i kommentarfeltet skriver dit fornavn og e-mail. Så vil du modtage en mail med de sidste detaljer om ceremonien.

 

Datoer for "Burn and let Go!"

Aktuelle datoer 2023

Der er endnu ikke planlagt datoer

Tilmelding eller spørgsmål

carina@thesoulguidance.dk  |  Tel: +45 22 21 21 11

Afklarende samtale
bottom of page